Hej Jeg følger godt med i denne sag og været til en del møder, men tror ikke på et rottefrit københavn efter sidste møde i Høje Taastrup( DTI )
Skadedyrsområdet i Center For Miljø afholdt onsdag d. 24.2.2010 Brainstormdag. Dette var startskuddet til KBH:2015 – Rotteproblem frit København 2015! Der blev derefter åbnet for debat, som også gav nye input til det videre arbejde, og det viste sig også at jo længere debatten skred frem, jo mere steg troen på, at det nok skal lykkes at komme i mål!
Der er blevet holdt møder og kurser, for at inspirere miljøkontrollørerne og opbygge udvalg og grupper i afdelingen, der skal tage sig af projektet.
For at kunne nå vores mål, har vi indset at vi behøver hjælp fra flere fronter. Center For Miljø - skadedyrsområdet, holdt derfor et internt møde, for at finde en fremgangsmetode til at opnå vores mål. På mødet var der enighed om, at da rotterne på overfladen i København formodes at komme fra nedslidte kloakker, skal der være stort fokus på en renovering af disse. Københavns kommune har gennem en årrække renoveret store dele af den offentlige kloakdel. Det må derfor formodes, at hovedparten af de rotter som viser sig i bybilledet, ofte vil være fra den private del.
Der vil i stor udstrækning indledes samarbejde med flere andre organisationer, nabo-kommunerne og andre områder i Københavns Kommune, samt forsøges at skabe politisk opbakning til projektet.
Som start på arbejdet om at gøre København rottefri inden år 2015, var der indbudt til en Brainstorm dag d. 24. februar 2010, i Center For Miljø, på Kalvebod Brygge 45 og der blev udsendt invitation til relevante medspillere på området. Her følger et referat fra dagen:
Brainstormdag.
Tanken om en rotteproblem fri by er ganske unik, det er så vidt vides kun Budapest, som kan betegnes som rottefri by, så til mødet var inviteret en bred vifte af eksperter på området, bl.a. fra omegnskommuner og fra erhvervslivet.
Mødet blev indledt med velkomst v/ områdechef Morten Thune, derefter lidt om projektet v/ Michael Møller.
Så det var med spænding, at der blev taget hul på mødet med dagsordenen: Hvordan fører vi denne hensigtserklæring ud i livet? Der skulle brainstormes på fire fokusområder:
Der blev Brainstormet flittigt i grupperne, og der kom virkelig mange gode ideer og løsninger på bordet, nogle af disse kan iværksættes med det samme, mens der skal arbejdes videre på andre.
Der vil fremover blive informeret om KBH:2015 i et nyhedsbrev på vores hjemmeside, således at alle kan følge med i hvad der sker.
Vi vil gerne takke alle, som deltog ved vores store dag, og som bidrog med deres input og ideer, så vi kan komme i gang med det videre arbejde.
Skadedyrsområdet i Center For Miljø


