Kloak

En kloak er konstrueret til at være selvrensende og skal kun højtryks-spules, når der er noget galt med den – ellers ikke.

Oplever en husejer, at kloakken jævnligt stopper til, er det et sikkert tegn på, at der er noget galt. Formentlig vil der være tale om et brud eller en større sætning, der skal repareres. Er der behov for reparation, kræver loven, at reparationen skal foretages af en autoriseret kloak-mester.

Afløb

Som husejer kan man selv gøre en indsats for at vedligeholde sit afløbsanlæg og dermed forhindre lugtgener, fugtskader og forstop-pelse.

Husejeren bør regelmæssigt tilse og rense sine gulvafløb, vandlåse, tagvandsbrønde og nedløbsbrønde. Ligeledes bør man rense tagrend-erne hvert efterår, så man undgår, at nedløbsrørene stoppes til af blade.

Yderligere

Alt kloakarbejde er autoriseret arbejde. Det siger loven – uanset om det drejer sig om nye installationer eller reparation af eksisterende kloakker. Eneste undtagelse er etablering af faskiner, Som dog skal laves efter lovens forreskrifter.

Ved at benytte autoriserede kloakmestre sikres et helt og velfungerende kloaknet, hvilket er altafgørende for et lands hygiejne og sundhed.
Forbrugerne vil jævnligt støde på firmaer, der tilbyder at udføre kloakarbejde uden at være i besiddelse af den lovpligtige autorisation. Danske Kloakmestre og Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S opfordrer derfor forbrugerne til – inden man indgår aftale om udførelse af kloakarbejde – at bede virksomheden om dokumentation for, at den er autoriseret og arbejder efter det lovpligtige kvalitetsstyringssystem. Der kan søges på sikringsstyrelsens hjemmeside for autoritet.

Det er bygherrens/husejerens ansvar, at loven bliver overholdt. Ved at benytte en autoriseret kloakmester påtager kloakmesteren sig ansvaret for, at kloakarbejdet udføres korrekt, at installationen er i forsvarlig stand og at de nødvendige tilladelser er på plads. Alle medlemmer af Danske Kloakmestre er autoriserede og tilsluttet en kollektiv garantiordning.

Kloakfirmaer spuler kloakker i stykker Danske Kloakmestre advarer kraftigt mod virksomheder, der tilbyder såkaldt forebyggende højtryksspuling. Af journalist Lars Solberg 
En forebyggende spuling af et kloaksystem lyder umiddelbart som en god idé. Mange husstande har oplevet at få en reklame ind ad døren, hvor et kloakfirma tilbyder en sådan rengøring af de beskidte rør for et meget beskedent beløb på 2-400 kroner. Men folk må endelig ikke lade sig friste, advarer brancheorganisationen Danske Kloakmestre, der siger, at den såkaldte forebyggende behandling kan smadre et velfungerende kloaksystem, så det skal repareres for mange tusinder kroner. – Vi kan ikke advare nok imod det. Forstoppelser i rørsystemer kan ikke forebygges, og en spuling kan gøre mere skade end gavn. Og i den sidste ende kan det blive en dyr affære, siger tidligere formand for Dansk Kloakmestre. Det kan Halverer kloak-levetiden.

Grunden til, at det kan gå så galt, er, at kloakken er konstrueret til at være selvrensende. Rørsystemet er bygget, så den mængde vand, der ryger gennem det, selv sørger for at fjerne skidtet. Det vil sige, at hvis kloakken fungerer uden problemer, kan den passe sig selv, og det skal den fortsætte med. Højtryksspuling er et drastisk skridt, der kun bruges, hvis kloakken er stoppet til. – Metoden er voldsom, og i nogle tilfælde bruger firmaerne også for højt tryk. Ifølge formanden kan vandtrykket gennem rørene medføre en umiddelbar sætningsskade, og det kan betyde, at der efterfølgende opstår skader.

Naturlig fedthinde, at der i kloakrør opstår en naturlig fedtoverflade på indersiden af kloakrørene, og den må ikke fjernes. Dette kan ikke sammenlignes med Køkkenfedt, da det giver hyppige drift problemer. – En højtryksspuling fjerner denne hinde, der er blevet dannet gennem årene og som udligner små ujævnheder. Samtidig kan trykket også fjerne samlingsmaterialet mellem rørene, hvorefter der løber vand ud af ledningen. Dermed opblødes jorden, og der kan opstå sætninger, der resulterer i brud – og derefter i opgravninger og reparation, siger Leif Hansen. Han råder folk til at lade kloaksystemet passe sig selv, hvis det fungerer. Hvis der opstår problemer som forstoppelse, skal man heller ikke bare ringe efter et spulingsfirma, men få rørene undersøgt af en autoriseret kloakmester, der dog kan vælge en spuling som løsning, men diagnosen skal først stilles korrekt. – Hvis en husejer oplever, at kloakken jævnligt stopper til, er det et sikkert tegn på, at der er noget galt. Formentlig kan der være tale om et brud eller en større sætning, der skal repareres. En spuling vil blot udsætte problemer. Er der behov for reparation, kræver loven, at arbejdet skal foretages af en autoriseret kloakmester, siger Leif Hansen. Oplyse om konsekvenser Han kan godt forstå, at folk føler sig fristede af firmaernes reklamer. – Det lyder umiddelbart smaddergodt i brochuren, hvor de siger, at man mod et gebyr på 2-300 kroner kan forebygge, at man på et senere tidspunkt ved forstoppelse bliver nødt til tilkalde et firma, som kan koste 2-3000 kroner på tilkald. Men sådan fungerer virkeligheden ikke – man kan ikke forebygge den slags problemer med højtryksspuling, siger han. Men det er svært at komme til livs. – Der er jo ikke nogen lov mod det, så det eneste, vi kan gøre, er at oplyse om de konsekvenser, det kan få, hvis man tager imod et af disse tilbud, siger Leif Hansen fra Dansk Kloakmestre.