Kloak
En kloak er konstrueret til at være selvrensende og skal kun højtryks-spules, når der er noget galt med den - ellers ikke.
Oplever en husejer, at kloakken jævnligt stopper til, er det et sikkert tegn på, at der er noget galt. Formentlig vil der være tale om et brud eller en større sætning, der skal repareres. Er der behov for reparation, kræver loven, at reparationen skal foretages af en autoriseret kloak-mester.
Afløb
Som husejer kan man selv gøre en indsats for at vedligeholde sit afløbsanlæg og dermed forhindre lugtgener, fugtskader og forstop-pelse.
Husejeren bør regelmæssigt tilse og rense sine gulvafløb, vandlåse, tagvandsbrønde og nedløbsbrønde. Ligeledes bør man rense tagrend-erne hvert efterår, så man undgår, at nedløbsrørene stoppes til af blade.
Yderligere
Alt kloakarbejde er autoriseret arbejde. Det siger loven - uanset om det drejer sig om nye installationer eller reparation af eksisterende kloakker. Eneste undtagelse er etablering af faskiner, Som dog skal laves efter lovens forreskrifter.
Ved at benytte autoriserede kloakmestre sikres et helt og velfungerende kloaknet, hvilket er altafgørende for et lands hygiejne og sundhed.
Forbrugerne vil jævnligt støde på firmaer, der tilbyder at udføre kloakarbejde uden at være i besiddelse af den lovpligtige autorisation. Danske Kloakmestre og Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S opfordrer derfor forbrugerne til - inden man indgår aftale om udførelse af kloakarbejde - at bede virksomheden om dokumentation for, at den er autoriseret og arbejder efter det lovpligtige kvalitetsstyringssystem.
Der kan søges på sikringsstyrelsens hjemmeside for autoritet.
Det er bygherrens/husejerens ansvar, at loven bliver overholdt. Ved at benytte en autoriseret kloakmester påtager kloakmesteren sig ansvaret for, at kloakarbejdet udføres korrekt, at installationen er i forsvarlig stand og at de nødvendige tilladelser er på plads.
Alle medlemmer af Danske Kloakmestre er autoriserede og tilsluttet en kollektiv garantiordning.


