K. E. S. Køng ApS - Kloakrotte.dk


 
 
 

Love og regler

Her har vi samlet det lovstof, som er relevant for kloakmestre. Det drejer sig om lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger samt en række bekendtgørelser.

Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lovbek. nr. 988 af 8. december 2003.

Bestemmelser om tilsyn og kontrol på gasinstallationer og hjemmel til udstedelse af gasreglementet. Definerer områderne for autorisationskrævende arbejde indenfor henholdsvis gas-, vand- og sanitet/vvs og kloak. Indeholder krav for opnåelse af autorisation m.v., og hjemmel til udstedelse af nærmere bestemmelser herom.Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Bekendtgørelse nr. 1038 af 8. december 2003 (tidligere nr. 1396 af 20. december 2000)om vilkår for autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed.

Bekendtgørelsen omfatter procedurekrav til ansøgning om autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed med en præcisering af dokumentationen for alle vilkår, der skal efterleves. Endvidere omfattes mulighederne for dispensation af vilkårene samt dispensation til at opnå autorisation alene til udførelse af arbejder på vand- og afløbsområdet. Endelig præciseres kravene til sikkerhedens størrelse og form samt muligheden og proceduren i forbindelse med træk på sikkerhedsstillelsen.

Bekendtgørelse nr. 1039 af 8. december 2003 (tidligere nr. 1394 af 20. december 2000) om kvalitetsstyringssystemer og særlig tilsynsordning for autoriserede og godkendte kompetente virksomheder.

Bekendtgørelsen omfatter krav til omfang og indhold af de krævede kvalitetsstyringssystemer, og hvordan disse skal godkendes og efterprøves af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Endvidere krav om tilmelding til en særlige tilsynsordning og omfanget af tilsynet, der skal udføres af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, som et alternativ til anvendelse af et kvalitetsstyringssystem alene på vand- og afløbsområdet.

Bekendtgørelse nr. 1040 af 8. december 2003 (tidligere nr. 1395 af 20. december 2000) om Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse af kontrolinstanser til godkendelse og overvågning af kvalitetsstyringssystemer for autoriserede og godkendte kompetente virksomheder.

Denne bekendtgørelse omfatter krav til de kontrolinstanser, der på Sikkerhedsstyrelsen's vegne skal godkende og overvåge kvalitetsstyringssystemer hos de autoriserede og godkendte kompetente virksomheder. Kravene bygger på, at kontrolinstanserne skal have et særligt kvalitetsstyringssystem for aktiviteterne, og at dette kvalitetsstyringssystem sammen med udmøntningen af de øvrige krav i bekendtgørelsen skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen, der tillige vil efterprøve kontrolinstansernes arbejde med passende intervaller.

Bekendtgørelse nr. 1041 af 8. december 2003 (tidligere nr. 189 af 22. marts 2002) om Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse af kontrolinstanser til at udføre den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet

Bekendtgørelsen omfatter krav til de kontrolinstanser, der på Sikkerhedsstyrelsen's vegne skal varetage opgaver i forbindelse med den særlige tilsynsordning af arbejder udført af autoriserede virksomheder, der tillige nærmere er beskrevet i et særligt kapitel.Kravene til kontrolinstanser indebærer amme krav som anført i bekendtgørelse nr. 1040/2003 om kvalitetsstyringssystemer.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 8. december 2003 (tidligere nr. 1397 af 20. december 2000)om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder.

Denne bekendtgørelse omfatter krav til personlige faglige kvalifikationer hos den teknisk ansvarlige (GVS-mesteren) hos autoriserede vvs-installatører, den teknisk ansvarlige (kloakmesteren) hos autoriserede kloakmestre samt den teknisk ansvarlige hos godkendte kompetente virksomheder på gasområdet.

Kravene er primært udformet med reference til kompetencegivende prøver. Endvidere indeholder bekendtgørelsen visse krav til medarbejdere hos den teknisk ansvarlige.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 8. december 2003 (tidligere nr. 1399 af 20. december 2000)om udøvelse af virksomhed som autoriseret kloakmester.

Disse bekendtgørelser indeholder for henholdsvis vvs-området og kloakområdet generelle krav til virksomhedsforhold og ansvar og forpligtelser for virksomheder ved deres arbejde. Herunder generelle krav til sikring af arbejdets korrekte udførelse og tilvejebringelse af den nødvendige dokumentation for kvaliteten i arbejdet.

Bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 (tidligere nr. 70 af 1. februar 2001) om undtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.

Bekendtgørelsen omfatter mulighed for, at gasforsyningsvirksomheder (gasleverandører), kommuner og private vandforsyningsvirksomheder samt kommunale og private ejere eller driftsansvarlige for hovedafløbsledninger udfører arbejder ved stikledninger og installationer, som udgør et naturligt led i disses virksomhedsarbejde.
Bekendtgørelsen er ny, men ændrer ikke væsentligt ved de muligheder, der hidtidig har været gældende.

Bekendtgørelse nr. 1047 af 8. december 2003 (tidligere nr. 69 af 1. februar 2001)om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester.

Bekendtgørelsen gør det muligt selv at udføre nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på diverse bygninger, under forudsætning af der ikke sker indgreb i den eksisterende afløbsinstallation.

Bekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1982

Bekendtgørelse om prøver for kloakmestre.

 

 

K.E.S. Køng ApS - Kloakrotte.dk - Lundby Hovedgade, 4750 Lundby

Ring til Peter Larsen på 4085 9117